Inspireret af forelæsningen om designmaterialer, valgte vi at probe vores design på en lo-fi måde, direkte i vores domæne udenfor Fætter BR-butikken i Storcenter Nord.Ved hjælp af printede papir-repræsentationer af LEGO-klodser og -mænd som vi klistrede på legeborgen udenfor butikken, ville vi se den umiddelbare reaktion hos de forbipasserende. Altså ville vi se, hvordan mennesker og i særdeles børn reagerede, når LEGO-objekter pludselig optræder i et offentligt rum, hvor det normaltvist ikke forefindes.
Vi observerede flere forskellige ting. De voksne mennesker der passerede området og bemærkede LEGO-repræsentationerne, var øjensynligt ikke mærkede af disse. Børnene i rummet så oftest udelukkende på BR-butikken, hvilket er i god tråd med vores tidligere observationer. De børn der var i vores målgruppe (6-12 år), som observerede legeborgen, var dog meget opmærksomme på det nye LEGO-lag, og gjorde deres voksne opmærksomme på det.
Dermed mener vi, at have fået en god observation med videre i processen. Børnene tiltrækkes af et genkendeligt og nyt lag på det, de kender. Samtidig er det et lag, der udelukkende henvender sig til børnene, idet næsten alle voksne kiggede i retningen af, eller lige på, legeborgen, men reagerede ikke med hverken udbrud eller synlig undring.

Hvordan dette hjælper os med vores forståelse af designkonceptet:Det var tydeligt at de fleste børn forstod og anerkendte lego figurernes tilstedeværelse. De stilede efter at komme hen og kigge på dem, og udforske hele lege-huset, som var dækket i disse papir figurer. I fleste tilfælde hvor forældrene var med, lod forældre dem rende rundt og udforske huset. Dette er en adfærd vi ikke så den første gang vi observerede netop dette rum.Lego figurerne hjalp med at skabe dybde i rummet, som ellers bare (for mange forældre) var et transitrum. Rigtig mange voksne kiggede ikke på legerummets tilstedeværelse, de var fokuseret i deres mobiltelefonerne, deres varer, eller for fokuseret med at kigge lige frem. Transitrummet skulle respekteres i vores designkoncept, men vi ønskede også at give en ekstra dimension på hvad vi anså for at være et 'kedeligt og fladt' område. For bare at lego-figurerne blev tapet på huset gjorde, at der kom en meget større dybde i det.

















